Det åbne hjerte

Om

Jeg kommer selv fra traumeland, som jeg plejer at formulere det, når jeg i de indledende fagter af en session fortæller lidt om mig selv. At jeg på egen krop har oplevet det at være traumatiseret, kollapset, på selvmordets rand, deprimeret, modløs, autonom i mine handlinger og i allerhøjeste grad givet ved afhængigheder. Men at jeg også havde en soldat på indersiden, som vidste, at hvis jeg nogensinde skulle om på den anden side af dette morads, blev jeg nødt til at foretage mig et rugbrødsarbejde, som omhandlede mange timers terapi, diverse terapeutiske uddannelser, alverdens forskellige workshops og en ikke undseelig mængde læsning.

 

Og bum. Så en dag for efterhånden mange år siden, føltes min inderside anderledes. Som om jeg ikke længere skammede mig så meget over mig selv, når jeg åbnede munden. Som om jeg rent faktisk havde en værdi. Som om mine ord, følelser, emotioner og i det hele taget mit indre liv føltes anderledes blødt. Og sådan har det i forskellig grad været lige siden.

Så mit budskab i den der indledende fase af en session er altid; hvis jeg kan, kan du også.

Jeg tror på muligheder, næsten uanset hvilken problemstilling du kommer med. Vi er kun på randen af at forstå, hvor kompliceret menneskekroppen og sindet er, og hvordan vi har mulighed for at dreje os i retning af overensstemmelse mellem de ønskede mål/værdier og det levede liv. Så ja, det kan godt være, at du læser disse linjer og tænker, at du (ligesom mig) har været udsat for seksuelle overgreb, haft et nervøst sammenbrud, været præget af angst, på selvmordets rand og i øvrigt lidt af PTSD-symptomer (eller hvad ved jeg), og at det ikke på nogen som helst måde – ever – er muligt for dig at komme et sted hen, endsige nærme sig et sted, der ligner et glad og tilfredst liv. Hvis du tænker sådan, skal du skynde dig ikke at gøre dig selv forkert for at have den tanke. Men måske blot være lidt nysgerrig på, hvorfor du har den, og hvad du kan bruge den til. Og dernæst måske lidt dreje dig hen på en tanke, som hedder, hvad mon der ville ske, hvis jeg begyndte at have et lidt mindre hårdt blik på mig selv og mit mulige liv. Og – måske – derefter mærke efter i kroppen, hvordan det føles.

Og tuttelut, så er du i gang med at skabe nye broer i sind og krop.

Nå.

Fra det lidt mere cv-orienterede perspektiv er jeg egentlig oprindelig pilot. Først jagerpilotelev i militæret og senere civilpilot i USA. Det første, noget jeg i hele mit liv havde drømt om. At sidde i en F16 og få et 120.000 hestekræfters spark bagi fra Pratt & Whitney-efterbrænderen og dreje mig selv højt op i himlen. Det blev desværre ikke til noget, så jeg strøg i stedet for til USA og fløj Cessna 152’ere med 110 hestekræfter. Noget, du kan læse meget mere om her.

Anyway. Det var under dette USA-ophold, at jeg fik et nervøst sammenbrud, og som på alle mulige måder er grunden til, at jeg i dag arbejder som terapeut. På en måde blev dette kollaps det bedste, som kunne have hændt mig, fordi jeg på det tidspunkt i livet udelukkende havde flyvemaskiner i hovedet – og på ingen som helst måde adgang til et indre liv.

Som sagt har mit liv handlet rigtig meget om oprydning siden dengang, men jeg har nu også lavet mange andre ting og taget nogle virkelig fede uddannelser undervejs.

Cv-oversigten over mit liv følger herunder.

Undertegnede ved et halehjulsfly i Alaska

Pilot ved Raven Air i Alaska

Åndedrætsterapeut

Cand.com i filosofi og journalistik fra RUC

Psykoterapeut

Sexolog

Rygestopkonsulent

Chok- traumeterapeut ved Ulla Rung Weeke

Kropsbehandler

Konfliktmægler ved CFK

Ernæringsterapeut fra CET

Udsigt fra et Cessna-fly i New Mexico
Undertegnede ved et halehjulsfly i Alaska